Jørn Jønke Nielsen har udgivet en bog og lydbog, der ser frem i tiden, og tager fat i nogle af de helt store problemer, som klima, terror og flygtninge, med en spændende vinkel.
Hvad handler din nye bog om?
Om en ikke så fjern fremtid hvor klodens mange lande finder ud af at de må samarbejde for at redde os alle, om at kickstarte verdens økonomi med et enormt byggeri (100 byer) der vil forbedre og ende flygtningestrømmene mod Europa og lukke de mange flygtningelejre for altid.
Byggeriet vil starte en vekselvirkning der vil skabe bedre levevilkår for alle, særligt i Middelhavsområdet.
Hvorfor er der virkelige personer med i din bog, og hvorfor lige disse personer?
De virkelige personer skaber en stemning af autenticitet for læseren og er med til at fastholde en baggrund historien igennem.
Jeg valgte ud fra hvad der passede mig og til min historie.
Hvorfor har du kastet dig over dette emne?
Det er et vigtigt samfundsemne/problem og jeg tænkte at nogen måtte komme op med nogle ideer frem for bare at brokke sig over tingenes tilstand.
Hvordan har det været at arbejde med den her bog?
Svært, fordi jeg havde så meget andet jeg skulle og en historie som den her kræver attention – hele tiden.
Fordi alle var kritiske over om det kunne lade sig gøre og fordi alle ville (heldigvis) diskutere den og forsøge at rive mit plot fra hinanden.
Det gjorde så blot bogen bedre.
Hvordan har det været at indtale så lang en bog til lydbog?
Det er altid hårdt at tale lydbøger ind, men jeg er efterhånden ved at være god til det.
4½ dag i studiet 😊
Lydbogmagasinet har lavet dette interview med Jørn Jønke Nielsen, om romanen Hundrede Byer, som kan ses på Lydbogmagasinets Youtubekanal.
Σχόλια