top of page
Forfatters billededanskeonlinemagasiner.dk

Trioen Going For The One indgår samarbejde med Danner Stiftelsen, samt udgiver ny musikvideo

Den spirende rocktrio Going For The One, skal spille en række koncerter i efteråret, hvor al overskud vil blive doneret til Danner.


Den første koncert er på Drop Inn lørdag d. 28. august. Trioen udtaler selv, at "Når man er et band der kommer ud og optræder, som vi skal i efteråret, har man en "stemme" der potentielt kan nå ud til mange mennesker.


Vi synes derfor at det er oplagt at dele et budskab til de mennesker vi optræder for og indsamle penge til velgørenhed.

Det gav mening for os, at støtte op omkring kampen for kvinders rettigheder, da der stadig ikke er ligestilling nationalt eller internationalt hvortil Danner Stiftelsen laver et vigtigt og flot stykke arbejde, som vi synes er værd at sætte fokus på."


"Derudover er det oplagt at vi støtter kvinder fordi vi er en kvindetrio i en mandsdomineret branche (især indenfor den progressive musikscene).

Derfor donerer vi vores overskud fra efterårets koncerter til Danner."



"Vi gør meget ud af, at konkurrere på lige fod med resten af den progressive musikscene og bidrage til ligestillingsdebatten indirekte derigennem. Det gør vi ved at øve os og være dygtige og seriøse musikere, samt ved ikke at sælge på seksualitet.


Det betyder ikke, at vi ikke kan lide at se godt ud eller have attitude, men det betyder at vi vil blive anerkendte på vores talent for sangskrivning og evne til at spille musik - ikke for at vise bar hud."

Den spirende kvinde rocktrio, Going For The One, er dugfriske på den danske musikscene, med kun to udgivelser bag sig.

Begge udgivelser har fået positiv omtale af online musikmagasiner og blogge som f.eks. Bands of Tomorrow, Side 33, Dansk Musikmagasin, DiGiDi m.m.



Going For The One består af Laura Pold på guitar og vokal, Lise Lotte Elmelund på bas og Pernille Tonnesen på trommer. Trioen spiller original musik karakteriseret ved den dynamiske kontrast mellem en hård rockkerne og en letsvævende vokal med fængende sanglinjer og blide fløjtesessioner.



Musikvideoen er filmet og klippet af fotograf Christian Larsen, der til daglig er ansat på DR.


Den tager udgangspunkt i en simpel setting, nemlig i trioens øvelokale i en bunker ved Christianshavns Vold, hvor de tre kvinder giver den gas med upoleret charme og god energi.

Du kan opleve Going For The One første gang på Drop Inn lørdag d. 28. august kl. 21.00.


Følg trioens datoer for koncerter løbende på deres Facebook-side:

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentários


bottom of page