"En skidt tøs"

for 3 dage siden
2 min læsning

Læst og anmeldt af Monica Laursen - Litteraturnica - Ambassadørteamet Bogmagasin.dk

Hermed en anmeldelse af bogen 'En skidt tøs', fra forlaget Grønningen1.

Det er med den samme energiske fortælletone, at italienske Beatrice Salvioni på ny tager os til det fascistiske Italien i fortællingen om Francesca og Maddalena.

Vi er i et Italien, der er gået ind i Anden Verdenskrig i denne selvstændige fortsættelse af ’Krapyl’, ’En skidt tøs’.

Salvioni giver som i forgængeren stemme til den nu 16-årige Francesca, der har dannet et særligt venskab med outsideren Maddalena.

Et venskab, der ikke bliver set blidt på.

I ’En skidt tøs’ er vi tilbage i den norditalienske by Monza i 1940’erne, hvor Francesca barfodet og kun iført en underkjole løber fuld af raseri gennem den øde by.

Det er nat, og en skuffet Francesca har opdaget, at hun er blevet forrådt af den person, hun aldrig troede kunne bedrage hende.

Efter at være løbet hjemme fra den nat flytter Francesca ind hos den unge og nu forældreløse købmandssøn Noa Tresoldi.

Det udløser en skandale byens blinke og sladder og beskyldningen om at være en Malacarne – af dårligt kød – et slet, ondt, uærligt menneske.

I de fire år som Maddalena har været indespærret på en psykiatrisk anstalt beskyldt for et mistænksomt dødsfald, har hun aldrig svaret på de breve, Francesca har sendt hende.

Francesca mener, det må skyldes bitterhed mod hende.

Da Maddalena endelig vender tilbage til Monza, har opholdet på anstalten sat sine tydelige spor.

Samtidigt foregiver hun at være den modige teenager, hun altid har været, men Francesca aner en forandret Maddalena.

Imellem de daglige udfordringer mod sult og frygt for daglige bombardementer bliver hverdagen stadig mere frygtsom: ”Når man gik på gaden, så man sommetider blodstænk i sneen.

Der lød skrig i natten, støvletramp på trapperne.

Man havde lært at passe sig selv, bøje nakke.”

Den fascistiske ordensmagt indfører jernhårde regler, som Francesca sætter alt ind for at bekæmpe sammen med Noa og en undergrundsgruppe, imens Maddalena tilsyneladende stiller sig bag fjendens rækker.

De to unge kvinder udgør på hver deres oprørske måde en trussel overfor det fascistiske samfund og overfor de traditionelle familiemønstre.

Følelserne mellem de to unge kvinder bliver stadig mere intense i de korte mødestunder, men det er et forhold, som virker kuldsejlet på forhånd.

’En skidt tøs’ er et troværdigt, smukt portræt af to unge kvinders skæbner i et patriarkalsk Italien, stået itu af krig og styret af frygt, repressalier og død. Fra første side bliver Francescas intense beskrivelser af følelser og stemninger en pageturner, og det alt sammen takket være Beatrice Salvionis fremragende evne til at give stemme til, til at sprogliggøre en ung kvindes liv og skæbne.

Det er et flot stykke oversættelsesarbejde af Lorens Juul Madsen, som formår at gengive den tone, som Salvioni slår an.

Ja, jeg er blevet forelsket i italiensk litteratur igen!

Med venlig hilsen

Monica Laursen - Litteraturnica