• danskeonlinemagasiner.dk

Et hit rammer...


Genopstået dansk rockband banker legenderne

Dansk Musikmagasin har indgået et samarbejde med Hear Us Music


Selvfølgelig skulle jeg da lige ind på deres hjemmeside og se, hvad der var af spændende musik.


Og på deres "HUM-Hitliste" var der et nummer, der blev ved med at køre i hovedet.


“Woman!!!”


En meget insisterende stemme, blev ved med at gjalde for mit indre øre.


Down South, med forsangeren Søren Madsen, har i hvert fald skabt et nummer, man husker.





Kort efter genudsendelsen af EP’en “Ordinary Men”, var singlen “Woman” i heftig rotation på 6 kontinenter.


Det kom sgu lidt bag på mig, udtaler forsanger Søren Madsen, og tilføjer; jeg havde jo ikke ligefrem regnet med, at den ville stryge til tops herhjemme på HUM-Hitliste - og banke så etablerede navne som Def Leppard, Green Day, Accept, Europe samt Scorpions på hitlister i udlandet.

Men vi er sgu utroligt stolte, og det beviser også bare, at musik er tidsløst slutter han.


Down South blev dannet i 2002 og indspillede i 2003 i Media Sound Studios EP’en “Ordinary Men”, der hurtigt opnåede succes “over there”.


EP’en resulterede da også ret hurtigt i en potentiel turné i det amerikanske, efter heftig rotation på diverse amerikanske radiostationer.

Down South havde med bulder, brag, elegance og en stor portion positiv energi formået, at få overbevist amerikanerne om, at her var der sgu et fandenivoldsk rockband der kunne sælge billetter.


På hjemmefronten havde Down South allerede vundet det danske rock-publikum, med deres kompromisløse liveoptrædener og in-your-face attitude, der kunne antænde salen og invitere til en stemningsfyldt fest.

Desværre skulle dette musikalske eventyr ikke vare ved for Søren, Jakob, Carsten og Thomas, da alle 4 var involveret i andre musikalske konstellationer.


Down South gik derfor i opløsning i 2004.



Forsanger Søren Madsen var i forvejen frontmand hos det populære ZZ Top Jam, der allerede på det tidspunkt turnerede heftigt i både ind- og udland.


Årene gik, og Down South var lagt på hylden i Søren’s mentale bibliotek - men kreativiteten og sangene spøgte stadig.


Derfor besluttede Søren sidste år, som en form for musikalsk Corona terapi, at genudsende sangene fra Down South igen i resten af verden - der endnu ikke havde hørt deres udspil fra 2003, hvor lyrikken tager et ordentlig dyk ned i de personlige sonderinger, på godt og ondt.


Med inspiration fra livets op- og nedture, kombineret med både hårde og massive riffs tilsat en energifyldt rå vokal.


I 2021 fik kreativiteten nyt liv. Og Søren har fået samlet en ny konstellation, der endnu er unavngiven.


Den nye konstellation tæller erfarne navne som Anders Kjølholm, tidligere Volbeat, på bas. Søren Stubban-Hansen guitar samt Palle Kølln på trommer.

Forventningerne er, at kunne præsentere en gang hårdtslående rockrealisme i 2021 - hvor hidsige guitarriffs, tung bas og en energifyldt vokal vil præge lydbilledet.



Herfra kan der kun lyde en varm anbefaling.


Tjek HUM-Hitlisten ud, og hør om der er noget ny musik, der også falder i din smag.



36 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle