• danskeonlinemagasiner.dk

IKEA Odense klar med stort genbrugsfokus før Black Friday



I november bliver IKEA Odense fyldt med inspiration til at genbruge og give brugte møbler nyt liv. Blandt andet med en ny særkollektion bestående af genbrugsmøbler og besøg af kendt indretningsekspert og TV-dommer.


Når slagtilbuddene står i kø den 25. november på Black Friday, bliver det igen uden IKEA Odense.


I stedet for store rabatter på nye møbler og boligtilbehør, opfordrer IKEA til at skrue op for genbrug med en stribe initiativer måneden ud.


Under overskriften ’Lad os sammen spilde mindre’ vil varehuset i Odense blive fyldt med inspiration til at give brugte møbler nyt liv i stedet for at smide dem ud.


Blandt andet viser IKEA medarbejdere, hvordan man nemt pifter sine brugte ting op, ligesom TV-dommer fra Nybyggerne Mette Helena Rasmussen gæster varehuset og vil strø om sig med tips og tricks til at forvandle gamle møbler og lamper til dekorativt interiør.


- Vi glæder os til at byde kunderne inden for i varehuset, der vil være spækket med inspiration til at genbruge og forlænge levetiden på møbler, der intet fejler, men måske bare trænger til en kærlig hånd.


Der er behov for, at vi alle overvejer om vores ting kan genbruges af hensyn til at fremme et mere cirkulært forbrug.


Samtidig kan genbrug være godt for vores pengepung i en tid, hvor priserne er stigende, siger Namik Catkafa, varehuschef i IKEA Odense.



Særkollektion gør genbrug til guld

IKEA har også selv været på genbrug for at finde møbler, der fortjener en chance til.


Genbrugsfundene har nu fået nyt liv og er blevet til særkollektionen FÖRNYA, som kan opleves i IKEA Odense fra lørdag d. 19. til søndag d. 27. november på 1. sal ved indgangen til boligtilbehør.


Kollektionen består af fem brugte IKEA produkter, der har fået en makeover med afsæt i fem forskellige teknikker, og produkterne kan vindes af heldige kunder, der besøger varehuset.


- Med særkollektionen vil vi vise, at man ved hjælp af nogle simple teknikker kan forlænge møblers levetid og gøre genbrug til guld.


På den måde undgår man unødigt spild, og vi håber, vi kan inspirere til at flere tager genbrugstrenden til sig, siger Namik Catkafa.


Konkurrencen om at vinde produkter fra Særkollektionen FŌRNYA løber fra 19.-27. november 2022 i IKEA Odense, mens de øvrige upcyclede produkter i varehuset kan vindes via IKEA Odenses Instagram.


Sælg dine brugte IKEA møbler For at undgå møbelspild kan kunder sælge møbler, de ikke længere bruger, retur til IKEA via servicen Gensalg.


Frem til d. 27. november giver IKEA 50% ekstra på tilgodebeviset til IKEA Family medlemmer, når de indleverer deres brugte IKEA møbler.


De brugte IKEA møbler bliver solgt i CIRKULÄR. Program

  • Mandag 21/11 - Tirsdag 22/11: Besøg CIRKULÄR, og bliv inspireret. Se hvordan IKEA har upcyclet to EKET reoler og en INGOLF stol

  • Onsdag 23/11: Mette Helena fra Nybyggerne kigger forbi og upcycler bord, kommode og lampe ved hjælp af spraymaling kl. 15.30-18.30

  • Torsdag 24/11: Lær at istandsætte EKET reoler ved hjælp af træklodser og maling kl. 14.30-17.30

  • Workshop: Vær med til at upcycle bøjler ved hjælp af tekstilrester. IKEA medarbejder giver kreative tips fra kl. 14.30-17.30

  • Fredag 25/11: Lær at istandsætte en INGOLF stol ved hjælp af polstring og maling kl. 14.30-17.30

  • Workshop: Vær med til at upcycle bøjler ved hjælp af tekstilrester. IKEA medarbejder giver kreative tips fra kl. 14.30-17.30


#ikea, #ikeagenbrug, #ikearecylet, #ikeacirkular

35 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle