top of page
  • Forfatters billededanskeonlinemagasiner.dk

Scenekunst i Odense

Odense har i mange år haft et stort og bredt udvalg af scenekunst.

Lige fra børneteater lavet af børn og til store musicals og opera.



Her er en liste over mulighederne for at se, og selv optræde, som vi har her i Odense.

 


Odense Teater er en landsdelsscene, og teatret opføre et alsidigt repertoire bestående af både danske og udenlandske klassikere samt moderne danske og udenlandske dramaer, forestillinger for børn


og unge, musikforestillinger og dans.


Der er fire scener Store Scene, Værkstedet, Foyerscenen og Undergrunden, der ligger i Jernbanegade, og så er der Teatersalen i musik- og teaterhuset ODEON.


Se mere på hjemmesiden: www.odenseteater.dk


 

Nørregaards Teater laver både egne forestillinger, for børn og unge, og har gæstespil, fra andre teatre.


De har to scener i Odense.

Vollsmose Allé 14, og i Teaterhuset ved Munke Mose, Filosofgangen 19, med indgang lige ved parkeringshuset, overfor, hvor Havhesten står i Odense Å.


Se mere på hjemmesiden: www.nrt.dk


 

Den Fynske Opera ligger også i teaterhuset ved Munke Mose, med indgang fra Filosofgangen.


Et fantastisk sted for operaelskere, og for andre der har lyst til at se og ikke mindst høre, hvad opera er.


Den Fynske Opera har både egne forestillinger, gæstespil, koncerter og foredrag.


Det er forskellige oplevelser, fra gang til gang. Og salen bliver bygget om til hver forestilling, af de dygtige scenebyggere, så man får en ny oplevelse, hver gang.


Og, ja, opera er måske ikke for alle. Men... Den Fynske Opera, gør rigtigt meget for at lave forestillinger, der virkelig får publikum med.


De har prøvet kræfter med både traditionel opera, jule-opera, opera for børn, en gyser-opera, og endda en opera om Brixtofte-skandalen.


Ja, det behøver bestemt hverken være kedeligt, eller vare mange mange timer. Det kan sagtens gøres, så alle kan være med.


Den Fynske Opera har desuden årskort, hvor der også er rabatter til andre kulturelle oplevelser.


Se mere på hjemmesiden: denfynskeopera.dk



 

Teater Momentum ligger også i teaterhuset ved Munke Mose, men med indgang fra Ny Vestergade. En gade der også er fyldt med kunst.


På Teater Momentum, er der tradition for at, hvert år, skal et nyt hold af skuespillere og instruktør sætter en række forestillinger op.


Her er både Teater Momentums egne forestillinger, gæsteforestillinger, stand-up, små intime koncerter, og ikke mindst et rigtigt godt miljø for Poetry Slam.


Kort sagt et sted med masser af nytænkende teaterkunst, oplevelser og indtryk.


Teater Momentum har desuden forskellige årskort, til ganske billige penge.


Se mere på hjemmesiden: teatermomentum.dk


 

Teater 95b er et super hyggeligt lille teaterhus, hvor der både er blevet spillet Shakespeare, små koncerter, teatersport, Stand-up, hvor mange af de store danske komikere, har lavet test-show, og... Så laver Teater 95b en legendarisk god og sjov juleforestilling.


Desuden har Teater 95b sin egen teaterskole og kurser og foredrag.


Teater 95b ligger i en hyggelig baggård, lige midt i Odense.

Man kan gå ind til baggården fra både Vestergade ve H.J Hansen Vin, Vindegade, og Rosenbæk Torv, ved Brandts Klædefabrik.


Se mere på hjemmesiden: teater95b.com


 

Svanen Dansk - Tjekkisk Dukketeater spiller dukketeater med marionetdukker, som de fleste jo nok forbinder med Pinocchio.


Der spilles både forestillinger af HC Andersen, Brødrene Grimm og egne opsætninger.


De fleste forestillinger spilles fra den super flotte teater-trailer, hvor de fantastiske fortællinger bliver bragt til live, med dukker, musik, og ikke mindst fortællingerne, hvor skuespillerne er i god kontakt med publikum.


De flotte dukker er lavet af Patricie Homolová, som også er dukkefører. Og sammen med skuespiller Kim Westi, kan forestillingerne opleves både i Odense, og resten af landet.


På deres hjemmeside, kan man se, hvor og hvornår de spiller.


Se mere på hjemmesiden: svanen-dukketeater.dk



 


Det Kongelige Teater Balletskolen Odense har elever fra 0. klasse til og med 9. klasse.


En verden med dans og bevægelse - med lektier, kostumer og eventyr og med træning, prøver og forestillinger.


Det Kongelige Teater Balletskolen Odense optræder adskillige gange årligt med forestillinger og workshops for publikum og elever.


For at blive optaget på skolen skal man igennem en optagelsesprøve.

Optagelsesprøven er fælles for Danselinjen og Balletlinjen.

Der er undervisning til børn, unge og voksne i alle aldre.


Se mere på hjemmesiden: kglteater-odense.dk


 


H.C. Andersen Paraden, med skuespiller Torben Iversen i spidsen som H.C. Andersen, er en hyldest til H C Andersens mange eventyr, tilsat musik og sange.


I mange år lå det lille hyggelige teaterslot i Lotzes Have, bag H.C. Andersens hus.

Men nu er det flyttet til Eventyrhaven.


Det er gratis at se H.C. Andersen Paradens forestillinger. Og når forestillingen er forbi, er der mulighed for at få taget billeder med nogle af dem der lige har sunget og optrådt.


Selv den ækle gamle heks...


Mange odenseanske børn, har været med i de mange forestillinger i tidens løb.


Måske det var noget...


Se mere på hjemmesiden: www.hcandersen-paraden.dk


 


Undervisning for børn, unge og voksne.


Odenses ældste Dramaskole- et kreativt ideskabende rum for børn, unge og voksne.


Eleverne får lov at fortælle og udtrykke deres tanker, ideer og inspirationer.


Der arbejdes med sprogforståelsen og udtalen udvikles, og forståelsen for historiske perioder, via praktisk arbejde med manuskripter.


Odense Dramaskole vægter højt, at eleverne sætter deres kreativitet og virkelyst i spil, i trygge, ikke-præstationsfokuserede rammer. Men værdier som livsglæde, lærdom, disciplin og samarbejde.


Men, at lave drama og teater koster penge.


Der skal betales husleje, instruktørlønninger, licens for manuskripter, laves kulisser, sys kostumer, arrangeres lys/lyd og meget mere. Og tilskuddet fra Odense Kommune, er desværre sparret væk


Derfor søger Odense Dramaskole sponsorer og støttemedlemmer – måske dig, din virksomhed eller din forretning?



Se mere på hjemmesiden: odense-dramaskole.dk

 


H.C. Andersen Festspillene har tradition for at spille i Den Fynske Landsby om sommeren, og på Magasinet om vinteren.


Sommerforestillingerne i Den Fynske Landsby, er forskellige eventyr af H.C. Andersen. De spilles på den store scene, i Den Fynske Landsby, og er rigtig hyggelig, når vejret er godt.


Vinterforestillingerne er indendørs på Magasinet, og her har H.C. Andersen Festspillene valgt at prøve kræfter med historier af andre nordiske forfattere.


De har spillet Pippi, Dyrene i Hakkebakkeskoven, Emil fra Lønneberg, og Folk og røvere fra Kardemomme By.


Alle produktioner er spillet og drevet af frivillige.


Både børn, unge og voksne, arbejder som en gruppe frivillige sammen, for at få forestillingerne skabt, med at få kulisserne bygget, syet kostumer, øvet dans og skuespil, så alle kan få en god oplevelse.


Én stor familie og med HCA Festspillenes Venner kan du blive en del af det.


Se mere på hjemmesiden: www.hcandersenfestspillene.dk



 


Den Danske Scenekunstskole uddanner forestillingsledere, produktionsledere, scenemestre, rekvisitører, scenografer, lyddesignere, lysdesignere, dramatikere, sceneinstruktører, skuespillere, musicalperformere, dansere og koreografer.


Her er der mulighed for at tage den 3-årige kunstneriske bacheloruddannelse, og den 2-årige kandidatuddannelse i scenekunst, som en overbygning på de fagligheder, de studerende har tilegnet sig på bacheloruddannelsen.


Se mere på hjemmesiden: ddsks.dk

 


FLOW TEATER er en god mulighed for unge, der gerne vil være skuespiller, og samtidig gennemfører en uddannelse på HF.


Man kommer til at arbejde i dybden med mange teaterformer, både i teori og i praksis.


Optagelse på FLOW 2-årig kræver en afgangseksamen, efter 9. eller 10. klasse.

Efter to år står du med en kompetencegivende hf-eksamen og et godt afsæt til videre uddannelse og karriere. Samtidig udvikler du dig som skuespiller og får afprøvet, om det er teatervejen, du skal gå.


Se mere på hjemmesiden: www.1748.dk

 

Nattens Dronning er Danmarks største og ældste drag-konkurrence.


Et flot show, hvor der virkelig er gjort noget ud af tøj, make-up og optræden.


Der er deltagere fra hele landet, og endda fra udlandet.


Et forrygende show, med kække bemærkninger, og en tankegang under bæltestedet, og derfor holder, hvad det lyder som... En aften med "knald" på.


Se mere på hjemmesiden: www.nattensdronning.dk

 


Magasinet og Kulturmaskinen ligger i området ved Brandts Klædefabrik.


På kulturmaskinen er en lille scene, hvor der afholdes koncerter, foredrag og meget andet.


Magasinet har en stor sal, og balkon.

Her er der plads til større koncerter, revy, teater, foredrag og meget andet.


En stor del af de shows med dansk stand-up komikere, som F.eks. Amin Jensen og Jan Gintberg er optaget på Magasinet.


Og stedet har i mange år haft fast plads for Odense Vinterrevy, Odensebandens koncerter, forestillinger fra H.C, Andersen Festspillene, og ikke mindst Nattens Dronning.


Se mere på hjemmesiden: kulturmaskinen.com

 


Odeon er Odenses nye store koncertsted.


Her har allerede været en del store navne forbi og give koncert, og der har været spillet teater og musicals på den store flotte scene.


Og i kalenderen, er der allerede nok at glæde sig til.

Musicalerne Midt om Natten, Atlantis og Shu-Bi-Dua the Musical, og koncerter med Smokie, Søs Fenger, Danser Med Drenge, og noget af det største danske stand-up.


Odeon ligger i det hyggelige H.C. Andersen-kvarter, med både gamle skæve huse og brosten, og Odenses højeste bygning, med Odense Letbane lige rundt om hjørnet.


Og med Odense Banegård Center tæt på, er det meget nemt at komme til og fra, med tog og bus, for dem der kommer fra andre steder i landet.


Se mere på hjemmesiden: odeonodense.dk


 


Odense Sommerrevy holder til på Engen, ved det hyggelige område, ved Fruens Bøge, i det sydlige Odense.


Revydirektøren Lars Arvad, startede først Odense Vinterrevy, der spillede en årrække på Magasinet. Så blev det til Odense Sommerrevy, i det store telt på engen. Og nu er der planer om at lave Odense Vinterrevy igen, så vi har begge dele.


Odense Sommerrevy tager både fat i lokale kævlerier fra Odense og resten af landets mere eller mindre heldige perioder og personligheder.


De medvirkende i Odense Sommerrevy er nogle af de største revytalenter, vi har i landet. Og flere har været med flere gange. Så vi må jo kunne noget i Odense.


Der går tog til Fruens Bøge Station, og der er parkeringsplads i skoven og ved ishuset, ved Skovsøen.


Man kan både spise picnic før revyen ved borde og bænke, eller man kan hygge med den klassiske æggekage, på Carlslund, hvor der også nogen gange er jazzmusik, og ellers er der både den hyggelig kaffebar Velodrom og Jensens Bøfhus lige ved siden af


Se mere på hjemmesiden: odensesommerrevy.dk



Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page