top of page
  • Forfatters billededanskeonlinemagasiner.dk

Sebastian Klein og Forlaget Carlsen donerer 600.000 kr. til verdens truede dyr


”Vi er stolte af at få lov til at være med i så vigtig en udgivelse,” siger Carlsens forlagsdirektør Christian Bach: ”Da Sebastian præsenterede os for ideen, tænkte vi straks: Jamen selvfølgelig! Bevarelsen af truede dyrearter er noget, som også personligt ligger mit hjerte nært. Så det var jo en fantastisk mulighed. Især når donationen går hånd i hånd med formidling i børnehøjde om, hvad det er, der sker – og hvad der bliver nødt til at blive anderledes.”



Det første oplag af Verdens 100 mest truede dyr blev solgt på ikke engang et år, så nu kan Sebastian og Carlsen i samarbejde med de danske børn donere et flot beløb til bevarelsen af levesteder.


”Naturen og dyrenes levesteder forsvinder med alarmerende hastighed, og der sker en masseudryddelse af dyre- og plantearter, som vi ikke har set magen til siden en enorm meteor udslettede dinosaurerne for 65 millioner år siden. Vi er nødt til at gøre noget nu, hvis vi skal nå at hjælpe naturen tilbage på sporet,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, og fortsætter:


”Sebastian Klein er en fantastisk formidler med en kæmpe viden om verdens truede dyr og natur. Jeg er glad for, at hans bog har gjort endnu flere voksne og børn opmærksomme på, at verdens dyreliv er noget helt specielt, der er værd at bevare, og samtidig vil jeg også sende en stor tak til alle de danske familier, der har købt bogen og dermed er med til at bevare de mest truede dyrearter i verden.”


Foto: Thomas A



”Den vigtigste bog, jeg har skrevet,” sagde Sebastian Klein i foråret, da bogen Verdens 100 mest truede dyr udkom. Nu kan han sammen med sit forlag Carlsen donere hele indtjeningen fra det første oplag af bogen på 600.000 kr. til Verdensnaturfonden, WWF.


”Jeg aftalte med mit forlag, at vi ikke skulle tjene penge på bogen. I stedet giver vi pengene til WWF, Verdensnaturfondens arbejde med at bevare den sjældne natur, de levesteder, som er forudsætningen for, at de arter, der er i bogen, kan overleve,” fortæller Sebastian Klein:


”Vi står i øjeblikket med en biodiversitetskrise, hvor arter forsvinder. Arter, vi er ved at miste for altid. Vi kan i princippet sameksistere med dem, men vi giver dem ikke plads. Vi tager deres levesteder, vi tager de skove, de enge, de ørkener, de bjergområder de lever i. Og så laver vi dem om til byer, til veje eller til land- og skovbrug.”





Andre lydbøger af Sebastian Klein


Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page