Skyggesøn – musikken fra stilheden

danskeonlinemagasiner.dk
1. sep.
4 min læsning

Opdateret: 2. sep.

Det her bør man helt klart lytte til!!!

Skrevet af Lars Qvick - Chefredaktør hos Danske Onlinemagasiner

Det er længe siden at jeg har kunnet holde mig fanget i ny musik, uden at zappe i det.

Vi lever jo i en tid, hvor vi bliver bombarderet med nyheder, nye opslag på sociale medier, og ustandselige afbrydelser af reklamer.

Så nogle gange, er det meget godt med noget fordybelse.

Det fik jeg så, da jeg fik en mail fra Skyggesøn.

De skrev: "Skyggesøn er et nyt dansksproget musikprojekt i feltet mellem melankolsk indiepop, poetisk art rock og cine-elektronisk stemning. Musikken kredser om det usagte, det indre pres og de paradokser, vi sjældent taler om – i et lydunivers, der ikke råber, men hvisker."

Hmmmm... Ja, det skulle da have et lyt.

Så jeg hoppede ind på linket: https://soundcloud.com/skyggesonmusic

Og for første gang i rigtig lang tid, blev jeg hængende.

Der var noget i hele lyduniverset, og ordene, der bare faldt helt naturligt. Og ikke nok med det... Jeg havde lyst til at hører mere.

Faktisk hørte jeg alle numrene flere gange. Og dét er sjældent at det sker.

Dét var en god musikoplevelse.

Som den nysgerrige starut jeg er, fik jeg smidt en håndfuld nysgerrige spørgsmål afsted.

Og her er så lidt mere om Skyggesøn, og link til musik og videoer.

God fornøjelse.

Hvem er Skyggesøn?

Skyggesøn er mig – men ikke nødvendigvis den version af mig, folk plejer at møde. Det er den side, der har stået i skyggen af jobs, bands og samarbejder. Den del af mig, der har observeret lidt for meget og sagt lidt for lidt – og som nu endelig har fået en stemme.

Jeg har spillet musik hele mit liv, men altid i baggrunden som trommeslager. Det har jeg elsket – at være fundamentet, der fik andres idéer til at hænge sammen. Men jeg manglede noget: at udtrykke min egen stemme.

Skyggesøn blev født, da jeg indså, at jeg i årevis havde udskudt mine egne sange. De lå i skuffer og noter – gemt bag en indre stemme, der konstant hviskede: “Det er ikke godt nok. Hvem tror du, du er?” Skyggesøn er mit svar på den stemme.

Hvordan startede det?

Det begyndte med stilhed – ikke den gode, selvvalgte, men den tunge stilhed, der opstår, når man bliver ved med at udskyde noget vigtigt.

Jeg havde i årevis skrevet sange og brudstykker, men aldrig turdet gøre dem færdige. Jeg var vant til at spille i andres projekter, og det var trygt. Men en dag blev trangen stærkere end frygten. Jeg satte mig ind i bilen efter arbejde, indspillede et nummer, og for første gang kunne jeg høre noget, der lød ægte. Noget, jeg turde stå ved.

Derfra begyndte Skyggesøn at tage form. Ét nummer ad gangen. Ingen deadlines, intet label, ingen producer – bare mig, mit hjemmestudie og en beslutning: det skulle ikke være perfekt, men ærligt.

Hvor kommer inspirationen fra?

Jeg bliver inspireret af alt det, vi ikke får sagt. De små tavsheder, de usagte stemninger, de ord vi gemmer, fordi vi ikke tør.

Ofte starter en sang med en stemning frem for en historie. Det kan være en sætning, en tanke i toget, eller følelsen af noget, der ulmer, uden at jeg helt ved hvorfor. Jeg følger tråden, indtil jeg finder frem til, hvad den vil fortælle.

Jeg er optaget af de små paradokser i hverdagen: at længes efter det, vi selv har valgt fra. At føle os forkerte midt i det, vi selv har ønsket. Det er stille uro – ikke drama – og det er dér, jeg finder mine sange.

Hvad handler sangene om?

Sangene handler om alt det, vi mærker, men sjældent siger højt. Ikke traditionelle kærlighedssange, men tekster om tvivl, beskyttelse, kontrol og de små kompromiser, vi laver med os selv.

For mig er en sang ikke en konklusion, men et rum. Et sted, hvor noget skjult får lov at komme frem. Jeg prøver ikke at levere svar, men at stille spørgsmål, der bliver hængende.

Hvis nogen kan lytte og tænke: “Det der har jeg aldrig fået sagt – men det er præcis sådan, det føles” – så har sangen fundet sin form.

Tankerne bag albummet Stilhed med Stemme

Albummet er ikke bare en samling sange, men et værk bygget sten for sten. Det handler om stilhed – ikke som fravær, men som nærvær. Den stilhed, hvor ordene slipper op, men betydningen stadig hænger i luften.

Derfor titlen Stilhed med Stemme. Den peger på paradokset, som hele albummet kredser om: at stilhed også kan have en klang.

Jeg skrev albummet på dansk – et sprog, jeg længe havde undgået. Men jeg opdagede, at netop dansk tvang mig til at være ærlig. Man kan ikke gemme sig i det – enten lyder det ægte, eller også lyder det tomt.

Alt er skabt alene. Ikke som et statement, men fordi det var den eneste måde at få det gjort på. Minimalistisk udstyr, ingen overflødige lag – bare en stemme, der insisterede på at blive hørt.

Hvordan var processen?

Arbejdet med albummet var langsomt, upraktisk og ensomt – men nødvendigt. Jeg gravede mig ned i sangene om natten, når der endelig var ro.

At stå alene med alle beslutninger var hårdt. Hvornår er noget “godt nok”? Nogle gange lød det perfekt, men føltes forkert. Andre gange var det råt og upoleret, men ægte – og så blev det dét, jeg beholdt.

Det var sårbart. Der var ingen steder at gemme sig. Men netop derfor føltes det også som den mest ærlige måde, jeg nogensinde har lavet musik på.

Hvor kan man opleve musikken live?

Lige nu er der ikke planlagte koncerter. Men jeg arbejder på det – langsomt og på en måde, der føles ægte.

Skyggesøn er født ud af stilhed og refleksion, og sådan skal musikken også leve live. Ikke som show, men som et rum, hvor publikum får lov at lytte med.

Jeg vil hellere spille for 50 mennesker, der mærker musikken, end for 2.000, der ikke opdager, jeg gik af scenen.