top of page
  • Forfatters billededanskeonlinemagasiner.dk

Ny single fra bandet Going For The One

Torsdag d. 8. april udgiver trioen deres anden single 'Great Escape'.

’Great Escape’ handler om frihed og er en energisk forårs-single af høj kvalitet.

Foto af Christian Larsen


Going For The One: Rocktrioen, Going For The One, blev dannet i 2020 af sanger og guitarist Laura Pold, sammen med bassist Lise Lotte Elmelund og trommeslager Pernille Tonnesen.


Going For The One spiller original engelsksproget musik, præget af den dynamiske kontrast mellem en hård rockkerne og en letsvævende ærlig vokal, med fængende sanglinjer.


Trioen er særligt inspireret af 60’er-70’ernes rockscene med bands som Led Zeppelin og Yes, og er netop opkaldt efter Yes’s ottende studiealbum ’Going For The One’ fra 1977.



Baggrund:


Bassist Lise Lotte Elmelund er gammel MGKer og uddannet cand. mag. i musikvidenskab fra Københavns Universitet.


Hun lever af at spille og undervise i basspil.


Som helt ung startede Lise Lotte med at spille jazz, men har de sidste mange år spillet pop-rock i forskellige konstellationer.


Lise Lotte spiller på en rød Fender Precision bas.

 

Trommeslager Pernille Tonnesen startede som 10 årig med at spille klassisk lilletromme i 6. Juli Garden.


Hun er, ligesom Lise Lotte, også gammel MGKer og har gennem årene spillet i mange forskellige konstellationer.


Pernille har altid haft en stor kærlighed for fusionsjazz, men brænder i dag mest for rockmusikken.


Pernille spiller på et orange Yamaha Stage Custom trommesæt.

 

Sanger og guitarist Laura Pold er, modsat de andre, ikke skolet indenfor musikken.

Laura er datter af Henning Pold (bassist i Kim Larsen og Bellami) og er vokset op i et musikalsk hjem, hvor instrumenterne altid var tilgængelige og anlægget altid var tændt.


Laura er derfor selvlært og har sunget og spillet klaver siden hun var lille.


Hun begyndte at spille guitar som 15 årig, da hun blev fascineret af Jimi Pages guitarspil i ’Stairway to Heaven’.


Hun har lige siden skrevet og spillet musik.


Laura spiller på en transparent-hvid Music Man Valentine.

Foto af Christian Larsen

Hvordan mødte bandmedlemmerne hinanden?

Laura sad alene med en stor mængde original musik- og tekstmateriale, hvortil hun ønskede et mere rocket udtryk end hvad hun selv kunne skabe med sin guitar og vokal.


Hun skrev ud på facebooksiden: ”Kvindelige musikere i dk”, hvor hun søgte en bassist og en trommeslager til en rock powertrio.


Både Lise Lotte og Pernille kontaktede Laura, men grundet forskellige omstændigheder blev projektet ikke til noget i første omgang.


Et halvt år senere skrev Laura ud på facebooksiden igen, hvor Lise Lotte og Pernille igen kontaktede hende.


De aftalte at mødes og først da de stod ansigt til ansigt i øveren, opdagede Lise Lotte og Pernille, at de kendte hinanden i forvejen og havde spillet sammen fire år forinden.


Trioen øvede intensivt og allerede 3 uger efter spillede de deres første koncerter på Rønne Torv.


Udgivelser: Going For The One er dugfriske og udgav deres første single ’Dear Friend’ i januar 2021.


Singlen fik positiv omtale af musikmagasiner og blogge som Bands of Tomorrow, Side 33, DiGiDi og Danish Underground Music.


Singlen kom direkte på første pladsen på Hear Us Music-hitlisten og trioen er booket til bl.a. Jellinge Festivals upcoming scene i slut maj.


Cover Art af René Mortensen

Torsdag d. 8. april udgiver trioen deres anden single 'Great Escape'.


’Great Escape’ handler om frihed og er en energisk forårs-single af høj kvalitet.


Hvis du kan lide klassisk trio-rock og guitarlir, så vær klar d. 8. april, når de tre kvinder bryder lydmuren.


'Great Escape' er indspillet og mixet af Jon Pold og mastereret af Morten Bue.


Se mere på:






Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page