Herligt gensyn med Aske, Sune, Sirene, onkel Stewart og alle de andre skønne karakterer fra Ternet Ninja-universet, når Anders Matthesen afslutter trilogien om den lille, ternede hævnerånd.
Hvad er omdrejningspunktet i Ternet Ninja 3?
Det er Ternet Ninjas spændingslyst, og trang til at der skal ske noget., fordi de ligesom er havnet i en kedelig hverdagssituation.
Så den igangsættende handling er at Ternet Ninja selv puster til ilden, for at få dem i gang med noget.
Aske er blevet teenager, og gider ikke at rende rundt og lege mission og kriger.
Og Ternet Ninja gider ikke at sidde i skoletasken og glo.
Så der skal ske noget igen.
De skal på mission.
Og det sørger Ternet Ninja så for at de kommer.
Hvordan har det været at have et så mangeårigt projekt?
Det har været fantastisk og supersjovt.
Det var jo ikke til at vide da vi startede.
Det har virkelig været fedt, og dejligt at både de unge og ældre har investeret så vildt i universet.
Det har også givet lysten til at blive ved.
Har du selv haft en følgesvend / fantasi-ven, da du var barn?
Nej, det har jeg ikke
I et af dine shows kalder du Harlekin i Tivoli for ”ternede tosse”… var det startskuddet til den ternede ninja?
Ha ha… Nej det var det ikke, men jeg har altid godt kunne lide ternede figurer og ting.
Jeg synes at ternet er et sjovt mønster, og det er også et sjovt ord.
Der har jo været mange ting igennem tiden, som man samlede på, F.eks. Smølfer, Yoyoér med sodavandslogoer, Pokemon-kort…
Hvordan er det at DINE tanker og figurer nu er noget som andre samler på?
Jamen, det er jo magisk.
Det er jo helt utroligt.
Altså, bare det at vi deler figurerne med en masse andre mennesker, og er enige om, hvordan den der by, hvor de bor i ser ud, hvordan Mårmor ser ud, og hvordan det hele udspiller sig.
Det er vildt fantastisk, at noget man har haft inde i hovedet, pludselig manifestere sig på den måde.
Det er jeg meget beæret over, og taknemmelig over.
Kommer du rundt i landets boghandler, på autograftur?
Vi har gjort det, denne gang, at alle dem der har forudbestilt bogen, og ville have den signeret, de har kunne få det.
Jeg har skrevet i 2600 eksemplarer, og sendt ud, som er mere end vi nogensinde har noget på nogen autograftur.
Normalt så sælger forlagene kun 300 signerede eksemplarer.
Men vi sagde at, vi holder åbent for alle i to døgn, og dem der har meldt sig til, har fået.
Så vi synes ikke at vi skylder noget, lige nu og her.
Derfor kan det jo godt være at der bliver noget på et senere tidspunkt.
Og jeg skal jo til Bogforum, og man kan jo også altid finde mig, hvis man ser at jeg er i byen i en anden anledning.
Nu er du næsten i mål med Ternet Ninja-trilogien…
Har du så en helt hvid væg, eller hvad vil du så kaste dig over?
Jeg skal holde lidt ferie bagefter.
Nu er jeg jo ikke færdig før til nytår med filmen.
Jeg har jo spillet Tommy Seebach i mellemtiden, der skal jeg jo ud at lancere dén film og så skal jeg ud at lancere Ternet Ninja 3.
Så der er arbejde, til langt ind i 2025. Men ellers har jeg ingen planer derefter.
Jeg kunne godt tænke mig at holde lidt fri
Efter planerne, udkommer Ternet Ninja 3 som lydbog oktober 2024.
Animationsfilmen, bygget over bogen, er varslet premiere 2. halvår 2025.
Følg Anders Matthesen på hans sociale medier, hans podcast "Den hvide væg", og på hans hjemmeside, hvor du også kan købe hans shows til streaming.
Comentários